Hedda Matthesen
Min profil    |    Presse     |    Kontakt
Hedda Matthesen

spacer
Printervenlig

Essens og nærvær

 

At have kontakt til sin essens og sit nærvær er kernen i al selvudvikling og spiritualitet.

Bagved personlighedens snævre begrænsninger er der et højere aspekt af bevidstheden: den spirituelle dimension, som er menneskets egentlige natur eller essens - et altid levende nærvær.

Kontakten til den spirituelle dimension - essensen - forstyrres ofte ved, at
bevidstheden er bundet i fortidens smerter og traumer og i bekymringer og håb for fremtiden.
Ved at frigøre os fra gamle og fastlåste mønstre fra fortiden og slippe forestillinger og forventninger om fremtiden er det muligt at åbne hjertet, opdage nye muligheder for indre vækst og øge essenskontakten.

Essens- og nærværstræning er en vej til indre virkeliggørelse, hvor arbejdet med psykologisk forståelse integreres med spirituel essensbevidsthed.
Det er en vej til at komme fri af sindets snævre begrænsninger for at vågne til et intensiveret nærvær, en øget essenskontakt og til realisering af essensens kvaliteter: glæde, taknemmelighed, venlighed, medfølelse mm.
En bevægelse fra indre tomhed til essentiel fylde.

Selvudvikling er en nødvendig forudsætning for spirituel udvikling, idet personlige problemer og frustrationer er hindringer for at nå til højere lag af bevidsthedens muligheder.

Udviklingsgrupper

Ønsker du at arbejde i dybden med essens- og nærværstræning er en udviklingsgruppe over længere tid en mulighed.

I grupperne arbejder vi med følgende metoder:

Inquiry er den centrale praksis i essens- og nærværstræningen. Det er en åben og fordomsfri spørgeteknik for at udforske og forstå vores umiddelbare oplevelser og opdage de forhindringer og vanskeligheder, der forhindrer os i en dybere essenskontakt.
I Danmark er Inquiry mest kendt igennem den spirituelle lærer A.H. Almaas’ banebrydende essens-arbejde.

Meditationer af forskellig karakter, der - ligesom Inquiry - er helt centrale i essensarbejdet. De vigtigste meditationer er:
Mindfulness-meditation for at skærpe koncentration og opmærksomhed og stilne det urolige sind.
Sanse-meditation for at åbne og fordybe essenskontakten ved aktivt og nærværende at sanse, hvad der er i dette øjeblik.
Essens-meditation for at hvile rent i essensens nærvær.

Se Meditation for mere information om dette.

Drømmearbejde for yderligere at bevidstgøre og frisætte fortrængt stof, som ligger bundet i det ubevidste og skygger for essenskontakten.

Se Drømmearbejde for mere information om dette.

Kropslige- og energimæssige bevægelsesmetoder for med elementer fra De 5 rytmer, Qi Gong mm at arbejde med kroppen og livsenergien (Qi) som broer til essensen.

Se De 5 rytmer for mere information om dette.

Se Qi gong for mere information om dette.

Psykodynamiske metoder for med elementer fra Gestaltterapien at komme i direkte dialog med ubevidste gestalter.

Kreative- og mundtlige metoder for at synliggøre og udtrykke de indre processer.

Hjemmearbejde for at integrere essensarbejdet i hverdagen.
Eleverne mødes én gang i mellem hvert kursus og praktiserer Inquiry og meditation ud fra et givent oplæg.

  

ESSENS OG NÆRVÆR - Fortløbende udviklingsgruppe

4 årlige weekendkurser - 2 efterår og 2 forår
1. kursus efterår 2010: Lørdag 11. - søndag 12. sep. kl. 10:00-17:00
Tema: Viljestyrke og essens
2. kursus efterår 2010: Lørdag 4. - søndag 5. dec. kl. 10:00-17:00
Tema: Energi og essens
Forårssmøderne
arrangeres af gruppen i fællesskab.

Pris pr. weekend: Kr. 1400,-. Depositum kr. 600,-
Sted: Amager - tæt på Øresund Metro Station
Forudsætning: Lidt kendskab til selvudvikling og meditation.
Optagelse i gruppen: Efter mail- eller telefonkontakt med mig. 

Tilmelding: Pr. telefon eller e-mail samt indbetaling af depositum på konto 2410-7557182378 i Nordea. Restbeløbet betales første kursusdag. Tilmelding er bindende for hele forløbet. Depositum tilbagebetales kun ved skriftligt afbud senest 14 dage før kursusstart.

Gruppen har bestået 1,5 år, og der er få ledige pladser.
Flere interesserede kan skrives på venteliste.

Til Top

   

pfdesign.dk